Velkomst

Velkommen til det teoretiske specialespecifikke kursus i mammapatologi der afholdes tirsdag til onsdag d. 17-18 april 2018 på Patologiafdelingen (kursuslokale, pavillonbygning 7), Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev.

Formålet med kurset er, at kursisten bibringes de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer indenfor mammapatologien. Dette omfatter den makroskopiske håndtering af operationspræparater, inkl. sentinel node diagnostik, mikroskopi af cytologiske og histologiske præparater, samt immunhistokemiske og molekylærbiologiske metoder. Kurset lægger i sin opbygning vægt på betydningen af det multidisciplinære teamarbejde i forbindelse med udredning, diagnostik og behandling.

I bedes gennemgå alle de præsenterede cases og fremsende diagnoseforslag og differentialdiagnostiske overvejelser til mig senest  d. 10 april 2018.

Under fanen "Forberedelse" vil I se jeres navn angivet ud for 1 eller 2 af de oploadede cases. I bedes præsentere den/de pågældende cases til kurset (I skal blot gennemgå casen som den ses via den virtuelle mikroskopi - der skal ikke laves supplerende powerpointpræsentation). Præsentationen af cases vil ske løbende både dag 1 og dag 2 i forbindelse med relevante undervisningssessioner. 

Der vil blive serveret frokost, kaffe, te mv. i forbindelse med kurset.

Vi undervisere glæder os og ser frem til et par gode og gensidigt inspirerende dage sammen med jer.

 På vegne af alle undervisere

Mange hilsner

Eva Balslev

Diagnoseforslag fremsendes til delkursusleder:

Eva Balslev
overlæge
Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75
2730 Herlev
email: eva.balslev@regionh.dk
_